VisitNyborg

Praktisk information om din tur til Sprogø

Vi glæder os rigtig meget til at tage dig med på en spændende tur i Nyborgs historie og til Sprogø. 

Kort til praktisk information om din tur til Sprogø - parkering - toilet - mødested
Foto: VisitNyborg
  • Starttidspunkt: kl. 10.00
  • Mødetidspunkt: mød senest 5-10 minutter før afgang. Husk også at benytte toilet inden afgang.
  • Mødested: ”Bredalsmonumentet”, Havnegade 2, 5800 Nyborg (den røde prik på kortet)
  • Gratis tidsubegrænset parkering: Vesterhavnen, 5800 Nyborg
  • Offentligt toilet: Vesterhavnen 3, 5800 Nyborg

OBS: Husk at melde din ankomst til guiden ved mødestedet inden du stiger ombord på bussen. Guiden har en deltagerliste, og det er vigtigt at du bliver ”krydset af” inden påstigning.

Kort til praktisk information om din tur til Sprogø - parkering - toilet - mødested
Foto: VisitNyborg

Husk fodtøj til at gå i og påklædning iht. vejret. Vær opmærksom på, at det kan blæse mere på Sprogø end inde i landet, så det er en god idé med fx en vindjakke/regntøj.

Der er ikke indlagt spisepauser, men du er velkommen til at medbringe din egen drikkedunk eller nyde en kop medbragt kaffe og lidt at spise i bussen, mens vi kører til og fra Sprogø.

Vær opmærksom på, at der på selve Sprogø kun er adgang til toilet i bussen.

Tidsplanen for turen er i grove træk som følger:

  • Kl. 10. afgang med bus til Sprogø
    • Rundvisning til fods på gl. Sprogø
    • Rundvisning i bus på ny Sprogø
    • Kørsel i bus til Halsskov og retur til Nyborg
  • Kl. 13-13.30 ankomst til Nyborg
    • Kort toiletpause
  • Frem til kl. 14.30/15 Byvandring i Nyborg 

Øvrige retningslinjer for turene, kan læses jer: https://www.visitnyborg.dk/nyborg/oplev-nyborg/sprogoe/retningslinjer-ture-til-sprogoe

Kort til praktisk information om din tur til Sprogø - parkering - toilet - mødested
Foto: VisitNyborg