VisitNyborg

Vådområde og alléer ved Ravnholt

Ved Ravnholt er der en meget smuk og lang sammenhængene allé (Danmarks længste) på ca. 9 km. Sydvest for Ravnholt er der lavet naturgenopretning i et moseområde, hvor der er genskabt et stort vådområde.  

Gratis
Hunde tilladt
Mig selv, Min partner, Venner
Ravnholt Gods Allé Nyborg
Nyborg, Fyn
Naturområder
Foto: Nyborg Kommune
Ravnholt Gods Allé Nyborg port
Foto: Nyborg Kommune

Ravnholt, der ligger omkranget af store løvskove, er med sine godt 5100 td. land Fyns næststørste hovedgård. Ravnholt's historie tager sin begyndelse omkring år 1365, hvor gården efter sigende blev grundlagt som en almindelig udflyttergård. I 1400-tallet kom Ravnholt i slægten Bild's eje, og så sent som i 1504 var gården endnu en beskeden vægnergård med en størrelse svarende til 2 almindelige bøndergårde. I løbet af 15-1600 tallet udvidede den sit ejerlav og blev efterhånden et af Fyns største godser. Ravnholt har det sidste par hundrede år været i slægten Sehestedt-Juul's besiddelse. I sin nuværende skikkelse er slottet et resultat af store om- og tilbygninger i perioden fra omkring 1845 til 1870. Ravnholt kan i dag fremvise Danmarks længste sammenhængende allé (ca. 9. km), en meget smukt anlagt park og et meget rigt dyreliv på mark og i skov.

Der er ikke offentlig adgang til hovedgården og parken, men det anbefales at køre gennem de kilometerlange fredede kastanjealléer, som fra flere retninger fører til Ravnholt.

Der er lavet naturgenopretning i et moseområde ummiddelbart sydvest for Ravnholm, hvorved der er genskabt et stort vådområde. Der er mulighed for parkering i vejsiden i den nordlige del af skoven, hvorfra der er adgang til området. Der er god mulighed for en lang gåtur i skovene ved Ravnholt (Ravnholt Dyrehave) og til vådområdet. Der yngler mange rovfuglearter i skovområderne og om vinteren er der chance for at se rastende ørne.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Adelgade 3

5800 Nyborg

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNyborgvisitnyborg@nyborg.dk