Den Hvide Jomfru

Lille hvidkalket munkestenstårn. Opført ca. 1660 til støtte for en palisaderække tværs over dæmningen ved den daværende "Kongens Bastion" i Nyborg.

Sagnet beretter om en skøn jomfrus indemuring i en fjern fortid, fordi hun ventede et barn med sin fattige elsker, og om en kulsort hund, der med gloende øjne vandrede spøgende rundt ved nattetide.

Tårnet har endvidere tjent som sømærke der ledte sejlskibe som rundede Knudshoved ind i den naturlige rende i fjorden.

Kongens Bastion lå oprindelig ud til Nyborg Fjord. På dette sted kunne vandet fra voldgraven løbe ud i fjorden. I så fald ville graven blive tør og kunne dermed forceres af en angribende fjende. Desuden ville det gå ud over byens forsyning af drikkevand, ligesom møllen ikke kunne fungere uden vand. For at undgå noget sådant opførtes 1664-65 en kam tværs over voldgraven. 

Kammen var en slags dæmning opført af kampesten og teglsten. Den var meget smal på toppen og dækket med et lille sadeltag for at hindre færdsel. Dertil var Kammen spærret med en såkaldt dame. En dame var et muret tårn anbragt midt på Kammen, sådan at man ikke kunne spadsere over. I Nyborgs tilfælde blev tårnet kaldt Den hvide Jomfru – det var nemlig kalket hvidt, således at man lettere kunne se, hvis nogen forsøgte at forcere Kammen.

Pga. forfald og fare for sammenstyrtning blev der lagt store mængder jord på indersiden af Kammen, og med tiden blev den til en bred dæmning, man kunne færdes over. Dermed mistede Den hvide Jomfru sin betydning som spærretårn, men heldigvis blev det bevaret alligevel. Det står i dag ved siden af Kongens Bastionsvej, der forløber oven på opfyldningen på indersiden af Kammen.

Tårnet er det eneste bevarede i Danmark af sin slags og sagnet fortæller, at en ung kvinde som straf skal være muret inde der efter at have fået et barn uden for ægteskab. Kvinden var Rigborg Brockenhuus, datter af lensmanden på Nyborg Slot, Laurids Brockenhuus.

Det er et afgørende vigtigt sted for at forstå Nyborgs udseende og udformning. Allerede i middelalderen var det her, at vandet blev stemmet op, så det kunne ledes rundt om borgen og byen. Den middelalderlige dæmning ligger under vandet et stykke inde i voldgraven, der er resterne af den gamle slotssø.